Hvem er Erwin Andersen a/s?

Erwin Andersen a/s har med mere end 20 års erfaring i konsulentbranchen specialiseret sig i virksomhedsrådgivning og rekruttering til virksomheder, der med fokus på resultat og udvikling søger en professionel og engageret sparringspartner.

Erwin Andersen a/s har gennem årene løst konsulentopgaver i en bred vifte af virksomheder både indenfor produktion, salg og service. Vi har derfor i dag et meget bredt erfaringsgrundlag, der koblet med en stor forretningsmæssig forståelse, forandringsvillighed, kreativitet og ikke mindst en uformel, men professionel arbejdsform, er med til at gøre os til en kompetent samarbejdspartner.

Erwin Andersen:

Med udgangspunkt i en lederuddannelse fra hæren efterfulgt af en karriere i byggebranchen, først som konsulent, siden som salgschef og afdelingsdirektør startede Erwin Andersen hos konsulentvirksomheden Mercuri Urval A/S. Efter 4 spændende og lærerige år hos en af markedets førende konsulentvirksomheder etablerede Erwin Andersen egen konsulentvirksomhed i 1994.