DanPilot søger bådfører til lodsbåden i Grenå. Har du lyst til at arbejde i en maritim virksomhed, hvor opgaverne er afvekslende og spændende. Du skal indgå i et eksisterende team af bådmænd, hvor arbejdet er tilrettelagt i døgnvagter.

Som person er du fleksibel og villig til at tage en ekstra tørn i perioder med travlhed. Du er interesseret i og har viden indenfor små mindre erhvervsbåde, herunder kendskab til drift og vedligehold. Du er omkostningsbevidst og omhyggelig i udførelsen af dit arbejde. Du har godt humør og trives med at arbejde i et team. Det er en fordel, hvis du er bosiddende i nærheden af Grenå, da man har vagt med hjemmet som udgangspunkt.

Vi forventer, at du

·         Har erfaring i sejlads med mindre erhvervsfartøjer.

·         Har erhvervs duelighedsbevis, samt sønæringsbevis, derudover duelighedsbevis i motorpasning, ROC-Certifikat og medicinkiste C kursus. Eller tilsvarende.

·         Har kørekort til almindelig personbil.

·         Har IT kundskaber på brugerniveau.

·         Taler og forstår grundlæggende maritimt engelsk.

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgning, CV og certifikater fremsendes til job@danpilot.dk med emne ”Bådmand til Grenå” senest den 27. februar 2015.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teknisk chef Christian Ovesen Ploug, tlf. 29 13 27 68 eller områdeleder Michael K. Sørensen, tlf. 24 88 58 55.


Om DanPilot
DanPilot er en statslig virksomhed, som varetager lodsninger gennem dansk farvand, samt til og fra dansk havn. DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse ejet af Erhvervs- og vækstministeriet.

DanPilot tæller i dag ca. 285 medarbejdere. Omsætningen i 2013 var ca. 360 mio. kr. Driften af DanPilot er finansieret via indtægter fra lodsningerne.