Er du klar til nye udfordringer i en dynamisk vækstvirksomhed, som skaber fundamentet for fremtidens miljørigtige energi?

CT Offshore A/S, som er et datterselskab til A2SEA A/S, er en innovativ virksomhed, der har specialiseret sig i kabellægning og subsea surveys (undervandsinspektion) til havmølleparker. Til Subsea afdelingen søger vi en teknisk specialist til strategisk udvikling.

Hvad er dit ansvarsområde

Du vil blive en del af Subsea afdelingen, der beskæftiger ca. 25 medarbejdere og arbejder med indsamling, styring og levering af data ved hjælp af undervandsrobotter (ROV- Remotely Operated Vehicles) og andet avanceret måleudstyr. Dit primære arbejdsområde vil være begravelse af søkabler, der typisk forbinder havmøller (trenching). Kablerne nedspules i havbunden med store, højteknologiske bæltedrevne ROV’er, styret fra kontrolkabinen på skibsdækket.

I tæt samarbejde med kolleger i egen afdeling samt projektafdelingen deltager du i udarbejdelse af strategi for trenching operationer og har ansvaret for implementering  af disse. Som en del af processen er du ansvarlig for systematisk dataindsamling og analyse.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejde og/eller opdatere procedurer og instruktioner for trenching ROV konfiguration på basis af geofysiske/geotekniske rapporter
  • Udarbejde Risk Assessment og Method Statement (RAMS) for trenching operationer
  • Vurdere trenching resultater på daglig basis i projektperioder
  • Sikre at vores Tender & Contracts afdeling altid har de nyeste data for trenching set-up
  • Assistere ved udvikling af nyt trenching udstyr
  • Kommunikere med kollegaer på fartøjet vedr. drift af trenching offshore enheder
  • Assistere daglig driftsleder og yde teknisk support til trenching enheder under drift
  • Holde dig opdateret i forhold til relevant teknologi og etablere en vidensdatabase

CT Offshore flytter 1. juni 2015 til A2SEA’s adresse på Kongens Kvarter i Fredericia, som vil blive dit primære arbejdssted. Du kan dog forvente at få 30-40 rejsedage om året, primært til vores fartøjer, der opererer i Nordeuropa.

Hvilke kvalifikationer skal du have

Du har en uddannelse som maskinmester eller maskiningeniør, evt. med en håndværksmæssig baggrund. Du skal have en god forståelse for mekanik, elektronik og PLC, og har du også kendskab til jord og jordbundsmekanik, er det et ekstra plus. Vi forventer, at du har nogle års erfaring, gerne fra offshore branchen.

Du er en både teknisk og administrativ stærk profil, der arbejder struktureret, analytisk og vedholdende. Din evne til at styre og følge op på igangsatte tiltag er nødvendig, hvis du skal lykkes med opgaven. Det er vigtigt, at du bevarer overblikket og initiativet i en hektisk hverdag, og er villig til at tage de nødvendige beslutninger. Du må aldrig gå på kompromis med vores høje sikkerhedskrav.

Du er desuden udadvendt med gode kommunikations- og samarbejdsevner. Da vores koncernsprog er engelsk, er gode engelskkundskaber i skrift og tale et must.

Hvad kan vi tilbyde dig

Et spændende job i en innovativ, kundeorienteret virksomhed, der er præget af professionalisme og høj beslutningshastighed. Som medarbejder bliver du en del af en engageret projektorganisation, hvor fællesskab og frihed under ansvar er nøgleord. Du vil møde et dynamisk og uformelt miljø med engagerede kolleger og en bred, international kontaktflade. Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår med pensions- og bonusordning, gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt en aktiv personaleforening.

Hvordan søger du jobbet

Hvis du vil høre yderligere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Subsea Manager Mads Carstens på tlf. +45 64 87 27 26.  Ansøgning sendes til job@ctoffshore.dk, mærket ”Subsea Superintendent”

CT Offshore A/S er en hastigt voksende offshore virksomhed, som primært beskæftiger sig med kabellægning, samt subsea survey. Siden starten i 2003 har CT Offshore A/S været fokuseret på vækst og har således i dag fire skibe i operation. Kerneområdet er offshore opgaver, primært indenfor installation, tilsyn og vedligeholdelse af el- og kommunikationskabler. CT Offshore er ejet af A2SEA A/S som hovedaktionær samt virksomhedens grundlægger. CT Offshore har kontor i Fredericia og beskæftiger ca. 165 medarbejdere, heraf 40 på kontoret og 125 fordelt på de fire skibe. Du kan læse mere på ctoffshore.dk og A2SEA.com

Adresse: Kongens Kvarter 51, 7000 Fredericia