Hos MAN Diesel & Turbo i København er vi verdens førende indenfor udvikling af to-takt dieselmotorer til fremdrivning af skibe fra mellemstørrelse og op til de største i verden. Vi leverer det komplette motordesign i form af tegninger og dokumentation til Licensbaseret motorproduktion - primært i Asien.
Grundet øget aktivitet med emissionsbegrænsning søger vi en maskiningeniør med interesse for store dieselmotorer til vores designafdeling.
Du bliver medansvarlig for konstruktioner, der består af store svejste trykbeholdere, med bl.a. luftkølere, turboladere, elektriske blæsere, rør og ventiler påmonteret.
Konstruktionen er kompleks, og der skal bl.a. tages hensyn til styrke, korrosion, montage, pris og produktions- og overhalingsvenlighed. Noget regner og designer vi selv, andet baseres på input fra de mange afdelinger vi samarbejder med. Du skal derfor indgå i tæt samarbejde med kollegerne, ligesom du skal arbejde selvstændigt og fordybe dig, når det kræves. Du skal have interesse og flair for stålkonstruktioner, lavet i 3D programmer.
Kundebesvarelser, internt som eksternt, er en del af arbejdet, Du evner derfor at have flere opgaver i gang samtidigt. Da vores eksterne kunder er i Asien, forventes gode skriftlige og mundtlige engelsk egenskaber.
Arbejdet vil fortrinsvis foregå i et teamorienteret miljø, hvor ingeniører, maskinmestre, produktionsteknologer og tekniske designere løser opgaverne i fællesskab.
Mindre rejseaktivitet vil forekomme.
Kvalifikationer:
• Maskiningeniør med dokumenteret erfaring/uddannelse indenfor konstruktion og udvikling
• Interesse for styrke- og/eller fluidberegninger
• Gerne praktisk erfaring fra jern- og metalindustrien
• Gerne erfaring med rustfrit stål
Vi tilbyder:
• Et alsidigt og spændende job i en international virksomhed
• Gode udviklingsmuligheder i et job som du selv har mulighed for at præge
• Godt arbejdsklima med engagerede kolleger
• Fritidsaktiviteter som Fitness m.m.
• Gage efter kvalifikationer, pensionsordning og flextid
Arbejdssted: Teglholmsgade 41, 2450 København SV
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørgen L. Rasmussen på telefon + 45 33 85 14 85.
Yderligere oplysninger om MAN Diesel & Turbo kan du finde på vores hjemmeside www.mandieselturbo.com. Her kan du bl.a. læse om vores historie, produkter og nærmere om, hvad det vil sige at være ansat hos os
Send din ansøgning elektronisk via linket "Apply Now" hvor du også bedes vedhæfte CV og kopi af relevante bilag. Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive at du har set jobannoncen på JOB2SEA
