Rohde Nielsen A/S udvider sin bemandingsafdeling i København

Til vores bemandingsafdeling søger vi en bemandingsassistent.

Bemandingen er nøglen til rederiets fremtid, da besætningerne sikrer en høj og optimal produktion. Den rigtige besætning er derfor sammensat og håndplukket med hensyn til hans/hendes personlige og faglige kvalifikationer udover de lovmæssige krav, og dette i tæt samarbejde med skibenes kaptajner.

Som bemandingsassistent vil du assistere dine kollegaer i bemandingsafdelingen, og dine opgaver vil typisk være:

  • Opdateringer af mønstringer i mandskabssystemet OMEGA
  • Anmeldelse og styring af arbejdsskader og sygedagpengerefusioner
  • Opfølgning på certifikater overfor skibene, og i mandskab systemet OMEGA
  • Planlægning og opfølgning på søfolkenes kurser.
  • Planlægning og opfølgning af rederiets deltagelse på uddannelsesinstitutionernes rederi-og uddannelsesdage
  • Udarbejde statistikker
  • Vedligeholdelse af personalekartotek

 

Til stillingen kræves, at du som person kan du trives i en travl og afvekslende hverdag, samt være i stand til at bevare overblikket i perioder med et højt stressniveau.  Du er struktureret og omhyggelig med sans for detaljer. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded og trives med mange samtidige opgaver, ligesom du formår at prioritere og afslutte dem tilfredsstillende.

 

Din kultur- og menneskeforståelse er i top, du har stærke IT kompetencer og du er en god kommunikator både på dansk og engelsk.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi vil afholde løbende interviews. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kirsten Drachmann på telefon 33 91 25 07. 

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning mærket ”crew”, dit CV samt kopi af relevante bilag på e-mail til application@rohde-nielsen.dk.